Infografik kursus

På dette kursus lærer du at producere flotte infografikker, som eksempelvis kan gøre, at dine SoMe-opslag huskes og deles af brugerne.
Vi gennemgår de mange muligheder for at omforme tal og data til en letforståelig infografik, så du får helt styr på de basale do’s and dont’s. Vi kigger på nogle gode eksempler på brug af infografik, som klart formidler et budskab ved hjælp af visuelle virkemidler. 

Kurset tager ikke udgangspunkt i et bestemt program, men gennemgår forskellige muligheder både fra Adobe-pakken og gratis onlineløsninger, som Canva og Visme. Målet er, at du er klædt godt på til at arbejde videre med at fremstille dine egne grafikker.

Centrale emner på kurset:
• Introduktion til gode eksempler på virkningsfulde infografikker
• Storytelling som en vigtig del af en god infografik
• Typografi, symboler, mønstre, farver og teksteffekter
• Gennemgang af brugbare infografik-værktøjer og programmer
• Kom godt fra start med skabeloner

Som en del af kurset får du gennemarbejdet kursusmateriale med hjem med de vigtigste læringspunkter.

Målgruppe:
Kurset er for dig, der vil skabe opmærksomhed med flotte infografikker.
Deltagelse på kurset kræver ingen grafisk baggrund. Vi starter fra bunden, så alle kan være med.

Undervisningsmetodik:
Intensiv klasseundervisning med oplæg og praktiske hands-on øvelser. Under kurset er der tid til at følge op, give feedback på øvelser og få svar på konkrete spørgsmål relateret til dine arbejdsopgaver.

Vi stiller computer med relevant software til rådighed for dig.

Kurset udbydes i samarbejde med Softworld