Access udvidet (KBH)

På dette Access udvidet kursus vil fokus være på hvordan du opbygger større databaser, vedligeholder dine data via handlingsforespørgsler, opbygger intelligente formularer ved at anvende makro-handlinger samt hvordan du opretter dynamiske rapporter.

Efter kurset vil du være i stand til at håndtere følgende opgaver:

  • Designe en database med angivelse af nøgler og relationer
  • Oprette forespørgsler med gruppeberegninger
  • Oprette parameterforespørgsler og handlingsforespørgsler
  • Oprette hoved- og underformularer
  • Oprette intelligente formularer ved at anvende makroer
  • Oprette makroer med brug af hvis udsagn, gruppering og undernavne
  • Oprette makroer med kald til fx andre formularer eller rapporter
  • Oprette rapporter ved at bruge gruppesektioner og sorteringer
  • Oprette rapporter fra bunden med fokus på de forskellige sektionsgrupper
  • Have en forståelse for sammenhængene i en database

I afsnittet ”Kursusindhold” længere nede på denne side, kan du læse alt om, hvad du vil få gennemgået på dette kursus i Access.

Det får du

Før kurset

  • Mulighed for at tale med en instruktør, der kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige kursus.

På kurset

  • Undervisning af Danmarks mest erfarne instruktørteam i hyggelige og fuldt opdaterede kursuslokaler i centrum af København.
  • Et kursus bestående af en vekslen mellem teori og praktiske øvelser. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du får tid til at arbejde med opgaverne i praksis, og derfor har vi altid fokus på hands-on i undervisningen.
  • Et kursusmateriale, som du efterfølgende kan bruge som opslagsværk samt et opgavesæt, der understøtter kurset.
  • Fuld forplejning, som inkluderer morgenmad, friskbrygget kaffe, te, frugt, sodavand, frokost på en italiensk restaurant på Gråbrødretorv, kage, slik, og naturligvis Wi-Fi til dine devices.
  • Et kursuscertifikat med bevis på dine nye kvalifikationer.

Efter kurset

  • Adgang til gratis hotline, som betyder, at du op til et år efter kurset kan ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål til de emner, der er blevet gennemgået på kurset.

Få det optimale ud af kurset

Dette Access kursus indgår som en del af vores samlede udbud af Office kurser er til dig, der skal anvende databaseprogrammet Access i det daglige arbejde.

Da kurset bygger videre på vores Access grundlæggende kursus, så anbefaler vi, at du har deltaget på dette eller har en tilsvarende viden.

Derudover skal du bare møde op, frisk og fuld af spørgelyst, og så lover vi dig en rigtig god kursusoplevelse.

Kursusindhold

Databasedesign i Access

I dette modul får du et indblik i teorien bag opbygningen af en database. Herunder får du en forståelse for relationer og hvilke problemer, der kan opstå, hvis databasen ikke bygges korrekt op fra starten. Du får også forståelsen for anvendelsen af nøgler og flere indeks.

Følgende emner vil blive gennemgået:

  • Databasedesign, normalisering og udnævnelse af primærnøgler samt oprettelse af relationer mellem tabellerne
  • Udvidede tabelegenskaber og anvendelse af indekser
  • Import og eksport af data fra andre datakilder

Avancerede forespørgsler

Her får du gennemgået hvordan du opretter forespørgsler med gruppetotaler, samt hvordan du opretter og anvender de fire handlingsforespørgsler, der findes. Handlingsforespørgsler anvendes ofte til at automatisering af dine dataændringer. Du kommer også til at oprette formler og anvende parametre (brugerinput).

Følgende emner vil blive gennemgået:

  • Brug af gruppetotaler: Sum, antal, min og maks
  • Udvælgelses- og krydstabuleringsforespørgsel
  • Handlingsforespørgsler- (slette-, opdaterings-, tilføjelses- og tabeloprettelses forespørgsler)
  • Brug af indbyggede funktioner og egne beregnede felter
  • Udtræk via brugerindtastning
  • Jointyper

Funktioner i Access

I dette modul får du et lille opslagsværk med forklaringer på de mest anvendte funktioner.

Følgende emner vil blive gennemgået:

  • Forklaring og eksempler på indbyggede funktioner

Formularer

Her ligger hovedfokus på hvordan du opbygger formularer ved at anvende hoved- og underformularer, der anvendes i de fleste databaser til håndtering af 1-til-mange relationer. Du vil også få gennemgået hvordan du, med fordel, anvender fanebladsobjekter hvis du har mange felter i dine formularer.

Følgende emner vil blive gennemgået:

  • Brug af kombinationsbokse, kommandoknapper, faneblade og andre kontrolelementer
  • Brug af hovedformular og underformular
  • Intelligent søgeformular (funktionalitet mellem formular og forespørgsel)

Makroer i dine formularer i Access

Du skal lære at bygge logik ind i dine formularer ved at bruge makroer. Ved at benytte makroer kan du næsten alt det, som er sjovt og udfordrende i en database. Desuden skal du lære hvordan du anvender makronavne og betingelser i makromiljøet.

Følgende emner vil blive gennemgået:

  • Gennemgang af de hyppigst anvendte makrohandlinger
  • Flere handlinger til samme hændelse
  • Fokus på hændelser for formularer og kontrolelementer
  • Anvendelse af makronavne og makrobetingelser

Rapporter i Access

Her vil hovedfokus ligge på hvordan du grupperer dine data i rapporter og benytter formler til udregning af subtotaler. Og du vil lære at anvende forespørgsler op imod dine rapporter.

Følgende emner vil blive gennemgået:

  • Gennemgang af de mest anvendte kontrolelementer
  • Beregnede felter
  • Opbygning og design af rapporter
  • Brug af indbyggede funktioner til totaler og subtotaler
  • Brug af sortering og gruppering
  • Hoved- og underrapport

Databaseindstillinger i Access

I dette modul vises kort hvilke opsætningsmuligheder du har for din database. Hvordan skal den starte op og hvilke funktioner skal være tilgængelig for brugeren?

Følgende emner vil blive gennemgået:

  • Diverse databaseindstillinger

Dette kursus afholdes i samarbejde med 4D.