Adobe Photoshop udvidet kursus

Kurset er for dig, der ønsker at udvide dit grundlæggende kendskab til Photoshop, så du kan producere endnu skarpere billedmateriale.

Efter kurset kan du arbejde mere effektivt med lag, retoucheringer og fritlægninger af objekter. Du får værktøjerne helt ind under huden, så du kan bruge din energi på at være kreativ i programmet.

Centrale emner på kurset:
• Korrekt opsætning af Photoshop, der sikrer et effektivt workflow
• De nyeste retoucheringsværktøjer
• Avancerede fritlægningsfunktioner
• Fælles Creative Cloud-biblioteker på tværs af Adobe
  programmer
• Arbejde med Smart Objects

Som en del af kurset får du gennemarbejdet kursusmateriale med hjem til videre selvstudie. Materialet er på dansk og indeholder både PDF’er med de centrale læringspunkter samt videoguides.

Målgruppe:
Kurset er til dig, der gerne vil styrke dine kompetencer i Photoshop, så du kan levere endnu tydeligere visuelle budskaber igennem dine billeder.

Deltagelse forudsætter kendskab til Photoshop på et grundlæggende niveau.

Undervisningsmetodik: Intensiv klasseundervisning med oplæg og praktiske hands-on øvelser. Under kurset er der tid til at følge op, give feedback på øvelser og få svar på konkrete spørgsmål relateret til dine arbejdsopgaver.

Vi stiller computer med relevant software til rådighed for dig.

Kurset udbydes i samarbejde med Softworld.