Agil projektledelse med certificering

Bliv agilt certificeret

Kursusindhold

Der skal mere end Scrum til for at få Scrum til at virke. Og der skal mere end Agile til for at få Agile til at virke. Derfor dækker vi områder som facilitering, lederskab, arbejdsglæde, positiv psykologi og forandringsledelse i vores flagskib af et kursus i agil projektledelse.

Kurset i agil projektledelse handler om at skabe projektledere, der skaber resultater. Vi arbejder med de mere avancerede dele af agile projektledelse og dyrker bl.a. spændingsfeltet mellem ledelse og facilitering.

Agile projektledere forstår forskellen på traditionel projektledelse, hvor teamet arbejder for projektlederen, og agil projektledelse, hvor projektlederen i langt større grad arbejder for sit team. Dette resulterer i de bedst mulige rammer, hvor teamet langt bedre er i stand til at levere det rigtige produkt – både hurtigere og billigere.

Kursusudbytte

  • Du oplever, hvordan du med din lederstil kan skabe et langt mere motiveret og effektivt team
  • Du får teknikker til at facilitere, involvere og engagere alle i teamet
  • Du ved, hvordan man skaber ejerskab til planen blandt alle projektets interessenter
  • Du får konkrete værktøjer til at gennemføre et projekt kick-off, som involverer alle
  • Du ved, hvordan man skræddersyr og tuner udviklingsprocessen med fokus på afslutning og opstart af iterationer
  • Du kommer til at lære af andre projektlederes erfaringer

Målgruppe

Målgruppen er deltagere med nogen erfaring med projektledelse og nogen erfaring med og/eller viden om agile metoder – f.eks. eXtreme Programming,Scrum, Crystal og DSDM.

Undervisere og sprog

Kurset afholdes med dansk akkrediteret underviser. Certificering, manual og materialer er på engelsk.

Kurset afholdes i samarbejde med Peak Consulting Group.