Android Programmering Grundkursus (inkl. Android Tablet)

Formål

At give deltagere viden og færdigheder til at kunne udvikle applikationer til en Android-baseret smartphone ved hjælp af udviklingsværktøjet Eclipse.

Beskrivelse

Vi vil gerne lære dig at udvikle apps til Android, som er Googles Linux-version til smartphones. Kurset giver en god begrebsforståelse inden for Android-udviklingsmiljøet. 

Vi ser nærmere på udviklingsværktøjet Eclipse med de nødvendige plugins, og vi ser på, hvordan en Android-applikation spiller sammen med Linux-kernen og ART/Dalvik JVM'en.

Kurset giver således et godt overblik og forståelse af det samlede udviklingsforløb af Android apps. Du får en gennemgang af alt fra installation af udviklingsmiljø, dokumentation, udviklingsværktøjer, programmeringssprog, programmering af brugergrænseflade, applikations-struktur, kald af underliggende hardware og services i Android, debug og helt frem til deployment/submit til Google Play.

Man skal have kendskab til et programmeringssprog i C-familien (C, C++, C#, Java eller lignende) samt grundlæggende forståelse af objektorienteret programmering. Man behøver ikke på forhånd kende til Java, men det er selvfølgelig en fordel.

På kurset får du udleveret en Android Tablet (som betragtes som en del af kursusmaterialet, den er din).

Kurset består af både teori og praktiske øvelser.

Dette kursus er for programmører, der skal have en grundlæggende forståelse af udvikling af applikationer til Android

Forudsætninger

Videre forløb

Hardware

  • Android tablet

Tilhørende certificering

  • PL0900 - SCD - Android Certified Developer 

Tilhørende test

  • TLX-901 - Android Programming - Basics 

Indhold

Det store overblik over Android-systemudvikling

  • Google Developer Program
  • Hvem kan udvikle apps?
  • Overblik og demonstration af et udviklingsforløb

Android-dokumentation

  • Google-dokumentation
  • Andre gode kilder
  • Dokumentations-organisering

Udviklingsmiljøet Android SDK, Android Studio / Eclipse

  • Installation
  • Konfiguration af plugins m.m.
  • Tredjeparts-værktøjer
  • Værktøjer til platformuafhængig udvikling

Programmeringssprog

  • Kort introduktion til Java

En Android-applikations anatomi

  • Programmets livscyklus
  • Programmets struktur

Activities over for Intents samt håndtering af callback-funktionalitet

Layout- og container-komponenter

Typiske GUI-komponenter

Signing og deployment til Google Play