WordPress grundkursus

Lær at designe og opdatere websites med det gratis og brugervenlige CMS-system WordPress.
På grundkurset får du indblik i, hvordan du opsætter og tilpasser dit eget WordPress-website. Du bliver introduceret til brugerfladen og til hvordan du kan benytte og justere de forskellige skabeloner. Inden du går hjem fra kursusdagen, har du en hjemmeside, portefølje eller blog online.

Centrale emner på kurset:
• Introduktion til WordPress – vi starter med installering og
   opsætning
• Gennemgang af brugergrænsefladen
• Opbygning af en hjemmeside med brugervenlige menuer og
   undermenuer
• Oprettelse af sider og indlæg med tekst og billeder, så det ser
   flot ud
• Præsentation af systemets grundtemaer
• Eksempler på plugins, der tilføjer ekstra funktioner

Som en del af kurset får du gennemarbejdet kursusmateriale på dansk med hjem til videre selvstudie.

Målgruppe:
Kurset er for dig, der vil levere online indhold i en flot digital form og for dig, der skal publicere og opdatere indhold på virksomhedens eller kundens WordPress-website.
Deltagelse på grundkurset forudsætter ikke indsigt i tekniske forhold eller kodning. Vi starter fra bunden, så alle kan være med.

Undervisningsmetodik:
Intensiv klasseundervisning med oplæg og praktiske hands-on øvelser. Under kurset er der tid til at følge op, give feedback på øvelser og få svar på konkrete spørgsmål relateret til dine arbejdsopgaver.

Vi stiller computer med relevant software til rådighed for dig.

Kurset udbydes i samarbejde med Softworld