DevOps Professional - EXIN

DevOps Professional giver dig baggrundsviden og forståelse for DevOps praksis.

På kurset tages fat på de tre veje, god skik for ændringskontrol og hvordan man varetager at overholde sikkerhedskrav.

Deltagere

Dette kursus henvender sig til alle, der arbejder i et DevOps miljø eller i en organisation, som overvejer at arbejde efter DevOps-metoder. F.eks. systemudviklere, arkitekter, projektledere, produktejere og DevOps-, Scrum- eller Lean-professionelle

Udbytte

Efter kurset vil du være fortrolig med de tre etaper i DevOps practices: Flow, Feedback og Continual Learning and Experimentation.

Du vil forstå, hvordan disse organisatoriske og tekniske ændringer påvirker dit daglige arbejde.

Form

Klasseundervisning på dansk. Kursusmaterialer og eksamen er på engelsk.

Du bør påregne en del hjemmearbejde mellem hver kursusdag.

Eksamen

Eksamen afholdes efter kurset. Det er en elektronisk eksamen på engelsk og den varer 90 minutter. Hjælpemidler/bøger er ikke tilladt.

Eksamensformen er en multiple choice test med 40 spørgsmål. Du skal have 26 (65 %) rigtige for at bestå.

En komplet prøveeksamen indgår i kurset.

Prisen for eksamen er kr. 1.950,- ekskl. moms, og er ikke inkl. i kursusprisen. Du bliver automatisk tilmeldt eksamen ved tilmelding. Ønsker du ikke eksamen bedes du skrive "ønsker ikke eksamen" i kommentarfeltet ved tilmelding. 

Bemærk: Eksamen er elektronisk. Husk derfor at medbringe en laptop. Du kan ikke anvende tablet/iPad.

Kurset afholdes i samarbejde med Westergaard. 

Elektronisk eksamen

Hvad skal du vide på forhånd

Når eksamen er elektronisk, skal du huske at medbringe en laptop på kurset. Du kan ikke anvende tablet/iPad. Vi har internetforbindelse.

Din PC skal opfylde følgende betingelser:

  • Skærmopløsning skal minimum være på 1024x768 pixels eller højere.
  • 15” skærm eller større anbefales.
  • Der skal være tastatur og mus/pointer
  • Din PC skal være sat op med én af følgende internetbrowsere
  • Internet Explorer 10 eller højere
  • Mozilla Firefox 30 eller højere
  • Chrome 23 eller højere.
  • JavaScript skal være slået til.

Kontroller din PC

Du kan kontrollere om din computer fungerer med eksamensudbyderen på https://webates.peoplecert.org. Grønne markeringer i boksen ”Compatibility Check” betyder, at alt er i orden, røde markeringer, at noget ikke fungerer.