ITIL® 4 Foundation (tilkøb eksamen)

Her starter din ITIL® 4-uddannelse

ITIL® 4 Foundation giver dig de grundlæggende forudsætninger for at arbejde med IT service management. På kurset får du en forståelse for ITIL® 4’s service management framework og koncepter, og du lærer, hvordan ITIL® understøtter moderne teknologier og måder at arbejde på.

Kurset kan afsluttes med en ITIL® 4 Foundation certificering.

Formål

Kursets formål er at introducere deltagerne til styringen af moderne IT-understøttede services, at give en grundlæggende forståelse for ITIL® 4’s begreber og koncepter, og at anskueliggøre, hvordan man med ITIL® 4 kan forbedre både sit eget og sin IT-organisations arbejde.

Deltagere

Kurset henvender sig til IT professionelle medarbejdere og chefer.

Udbytte

Efter kurset forstår du ITIL 4s nøglebegreber, service management aspekter, styrende principper, værdikæder og processer.

Forudsætninger

Deltagerne skal have en generel viden om IT og forståelse for deres egen virksomhed.

Bogen "ITIL® Foundation, ITIL 4 edition" er ikke en forudsætning, men det kan anbefales at læse den. Har du ikke bogen, kan den bestilles ved at skrive "Ønsker bog" i kommentarfeltet ved bestilling. Pris 439,- ekskl. moms. 

Form

Kurset bygger på en vekselvirkning mellem teori, opgaveløsning og gruppearbejde. Kursusmaterialer og undervisning er på dansk, mens ITIL®-begreber, nøgleord og eksamen er på engelsk.

Kurset er intensivt, og deltagerne bør afsætte tid til hjemmearbejde under kurset.

Bemærk

Alle ITIL® kurser følger seneste syllabus (pensumoversigt). 

Eksamen

Eksamen foregår på kursets sidste dag. Det er en multiple-choice opgave med 40 spørgsmål. Varighed 75 minutter og beståelseskriteriet er mindst 26 rigtige svar.

Eksamens pris er ikke inkl. i kursusprisen. Prisen for eksamen er 1.950,- 

Du tilmeldes automatisk til eksamen ved tilmelding, ønsker der ikke eksamen, bedes du gøre opmærksom på dette.

Ved beståelse opnår du ITIL® 4 Foundation Certificate.

Bemærk: Eksamen er elektronisk. Husk derfor at medbringe en laptop. Du kan ikke anvende tablet/iPad.

Krav til eksamens PC: 

Når eksamen er elektronisk, skal du huske at medbringe en laptop på kurset. Du kan ikke anvende tablet/iPad. Vi har internetforbindelse.

Din PC skal opfylde følgende betingelser

  • Skærmopløsning skal minimum være på 1024x768 pixels eller højere.
  • 15” skærm eller større anbefales.
  • Der skal være tastatur og mus/pointer
  • Din PC skal være sat op med én af følgende internetbrowsere
  • Internet Explorer 8 eller højere
  • Mozilla Firefox 2 eller højere
  • Chrome 10 eller højere.
  • JavaScript skal være slået til.

Kontroller din PC

Du kan kontrollere om din computer fungerer med eksamensudbyderen på https://webates.peoplecert.org. Grønne markeringer i boksen ”Compatibility Check” betyder, at alt er i orden, røde markeringer, at noget ikke fungerer.

Dette kursus afholdes i samarbejde med Westergaard. 

Materialet der bruges på kurset er udviklet af Westergaard.

ITIL® is a registered trade mark of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. All rights reserved.