Få styr på de kommaer

Du lærer, hvad en sætning er, forskellen på en helsætning og en ledsætning (bisætning), og hvad kryds og bolle-reglen går ud på.

Dette er nødvendigt, for at du kan sætte kommaerne korrekt, for dansk kommatering bygger på det grammatiske princip, både det traditionelle komma (= med startkomma) og det nye komma (= uden startkomma) – det er to sider af samme sag.

På ”Få styr på de kommaer” lærer du blandt andet:

  • Hvad er en sætning?
  • Hvad er en ledsætning?
  • Hvad er meningen med kommaerne?
  • Hvor skal kommaerne stå?
  • Forskellen på det traditionelle/gamle og det nye komma (= med og uden startkomma)
  • Masser af eksempler

Indhold på kurset:

Kurset giver dig et mere sikkert greb om kommatering, så du slipper for at bruge tid på at spekulere over, om et komma skal stå det ene eller andet sted, eller om der skal være et komma i det hele taget.

Desuden lærer du:

  • at se, hvor en sætning begynder og holder op
  • at skrive mere sammenhængende sætninger
  • at bruge tegnene hensigtsmæssigt, så de letter læsningen
  • at få et mere sikkert greb om dine egne sætninger

Form:

Kurset foregår som en blanding af teori og praktiske øvelser: Alle regler får du indøvet gennem tekstøvelser. Du kan også få svar på individuelle spørgsmål – bare tag dem med.

Kursusindhold

Komma – et grammatisk princip

  • Det danske kommasystem er mere et grammatisk princip end et pausesystem. Især det traditionelle komma rummer en del ”stumme” kommaer, hvor vi slet ikke holder pause. Vi sætter kryds og bolle og ser på forskellen på det gamle og det nye kommasystem – der er kun én forskel på dem.

Sætningslære – et forsømt område

  • Kommaer og sætninger er to sider af samme sag – du kan ikke sætte komma uden grammatisk viden om sætninger. En sætning er langtfra altid lig med ”det, der står mellem to punktummer”. Derfor er grundlaget for et kommakursus en indføring i læren om sætninger, hvad der samtidig giver dig større sikkerhed i at skrive flydende og sammenhængende.

De fem kommaregler

  • Hele kommasystemet kan beskrives med fem regler, som du får gennemgået med eksempler. Regel nummer fire rummer den valgfrihed, der er forskellen på traditionelt og nyt komma (= med og uden startkomma). Ligegyldigt hvilket af dem du foretrækker, lærer du endnu mere ved at kende forskellen på dem. Vi diskuterer også fordelene og ulemperne ved de to muligheder.

Praktiske tekstøvelser

  • Du får rig mulighed for at prøve alle reglerne af i praksis gennem masser af øvelser, både i udvalgte eksempler med enkelte sætninger og i hele tekster. Tag gerne dine egne eksempler med, hvis der er sætninger, du har kæmpet med i dine tekster.

Kursusprogram

Mange danskere har problemer med at sætte komma. Dette kommakursus veksler mellem gennemgang af de fem kommaregler og praktiske øvelser til hver regel. Du får øvelserne udleveret på papir, men tag gerne dine egne eksempler med fra hverdagen. Er der en bestemt slags sætninger, du altid kommer i tvivl om rent kommamæssigt? Så lad os se på dem – du er helt sikkert ikke alene om problemet.

Dag 1:

Vi begynder med at sætte kryds og bolle, for dét er grundlaget for sætningslæren. Derefter ser vi på de to slags sætninger, vi har: helsætning og ledsætning (bisætning). Og så kaster vi os ud i de fem regler, gennemgår dem én ad gangen og løser øvelserne til hver regel.

Dagens program ser sådan ud:

Kl. 9.00– 12.00

  • Kort introduktion til det danske komma: Hvorfor har vi både traditionelt og nyt komma? Det er kun i den ene af dem fem regler, de adskiller sig fra hinanden – hvordan?
  • Kryds og bolle – hvorfor og hvordan?
  • Komma er grundlæggende et grammatisk princip – det skal fortælle, hvor en sætning begynder,    og hvor den holder op.
  • De fem regler:
    • Opremsningskomma
    • Komma ved indskud og parentetiske tilføjelser
    • Komma mellem hele sætninger
    • Komma før og efter – eller kun efter – ledsætninger
    • Opsamlingsregel: men, tiltaleord, datoer m.m.

Kl. 13.00 – 16.00

Om eftermiddagen fortsætter vi regelgennemgangen, men nu udvider vi øvelserne til også at omfatte hele tekster. Du kan selv være med til at bestemme, hvilke tekster vi skal se på, ved at tage eksempler med. Gerne nogle, der rummer grundlæggende tvivlsspørgsmål. Husk: Du langtfra den eneste i dette land, der har problemer med kommatering. Men det er ikke mere mystisk, end at du kan lære det.