PRINCE2® Total

Spar tid og penge på din PRINCE2-uddannelse

På dette intensive totalforløb har vi slået Foundation og Practitioner sammen, så du kan opnå din PRINCE2 Practitionercertificering.

Du får de grundlæggende begreber på plads og umiddelbart efter kommer du igennem en masse cases og øvelser, hvor du bliver trænet i at planlægge og styre komplekse projekter. Med PRINCE2 Total sparer du både tid og penge på din Practitioner-certificering. 

Formål

Formålet er, gennem et intensivt forløb, at give deltagerne den komplette PRINCE2 viden, så de kan fungere som projektledere af komplekse projekter.

Samt at forberede kursisterne til at gennemføre både PRINCE2 Foundation og Practitioner eksamenerne, som afholdes under kurset.

Deltagere

Medarbejdere, der ønsker at anvende en kontrolleret tilgang til at styre projekter, f.eks. projektchefer og -ledere, projektdeltagere, projektadministratorer, projektkvalitetssikring og styregruppedeltagere.

Desuden medarbejdere, der ønsker en kompetencegivende og internationalt godkendt projektlederuddannelse.

Udbytte

Efter kurset vil du være i stand til at organisere, planlægge og styre komplekse projekter hurtigt og effektivt i overensstemmelse med PRINCE2 metoden.

Ved bestået Foundation og Practitioner eksamener opnås retten til at anvende titlen Certified PRINCE2® Practitioner.

Forudsætninger

Du bør have arbejdet som projektdeltager, projektleder eller projektbeslutningstager (fx i styregruppe).

Inden kurset skal du have læst bogen ”PRINCE2 – Projektledelse med succes”. Har du ikke bogen, kan den bestilles ved tilmeldingen (skriv i kommetarfeltet, eller kontakt os på booking@ateaeducation.dk

Det er vores erfaring, at man skal afsætte ca. 20 timer til læsningen, så vi anbefaler, at du starter læsningen i god tid.

Ved tilmelding modtager du en elektronisk læseplan, som kan hjælpe dig til at strukturere din læsning.

Form

Kurset er bygget op af et Foundation kursus på tre dage, som lægger op til to intensive dage med Practitioner. PRINCE2 Foundation kan tages alene, men ønsker du, med en tidligere bestået Foundation, at tage Practitioner, henvises til vores 2-dages PRINCE2 Practitioner kursus.

Kurset består af forelæsning, gruppearbejde, hjemmearbejde og prøveeksamen.

Undervisningen foregår på dansk med dansk kursusmateriale og dansk eksamen.

Eksamen

Foundation eksamen er en multiple choice af en times varighed.

  • 75 spørgsmål - 70 gældende plus 5 pilotspørgsmål.  
  • Der kræves 35 rigtige af de 70 gældende svar for at bestå.

Practitioner eksamen er en multiple choice eksamen af 2½ times varighed

  • 8x10 spørgsmål.
  • Der kræves 44 rigtige for at bestå (55%).

Dit PRINCE2 certifikat udløber aldrig, men for at beholde titlen PRINCE2® Registered Practitioner, skal du gennemføre en PRINCE2 re-registration exam hvert 5. år. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Samlet pris for foundation og practitioner eksamen er alt 4.200,- og er ikke inkl. i kursusprisen. Du tilmeldes automatisk til begge eksamner ved tilmelding. Såfremt du ikke ønsker eksamen skal du kontakte os.

Dette kursus tilbydes i samarbejde med Westergaard A/S