Stresshåndtering

Kurset henvender sig til alle, som ønsker at blive bedre til at udnytte egne ressourcer.

Kurset er for ledere og medarbejdere, som ønsker at forebygge stress. Kurset er for dig som selv vil tage styringen og få nogle værktøjer der virker. Desuden for ledere, som ønsker at forebygge og bekæmpe stress hos deres medarbejdere. Kurset henvender sig ikke til dig, der er sygemeldt på grund af stress.

Udbytte:

  • At blive bedre til at håndtere og forebygge stress.
  • At realisere egne ressourcer og sætte mål for eget liv.
  • At skabe overensstemmelse mellem arbejdspladsens og egne ønsker.
  • At sige til og fra – og blive respekteret for det!
  • At få mere indflydelse, tage initiativ og sætte grænser.
  • At skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • At øge arbejdsglæde og livskvalitet.

Indhold:

  • Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Stresssymptomer. Hvem er i farezonen?
  • Hvad kan jeg gøre for at forebygge stress?
  • Egne handlemuligheder! Værktøjer til at prioritere det som giver værdi.
  • Det væsentligste i livet lige nu – hvordan prioriteres.
  • Samarbejde og relationers betydning for stress.
  • Afspænding og arbejdsglæde.

Form:

Kurset gennemføres i bevægelse mellem teori, øvelser, diskussion og refleksion. Kurset afsluttes med udarbejdelse af individuelle handleplaner.

Kursusindhold

Herre i eget hus

  • Hvem styrer dit liv?
  • Du eller dine omgivelser?
  • Hvilke områder i tilværelsen trænger især til opmærksomhed?

Ansvar

  • Hvem er ansvarlig for din livskvalitet?
  • Hvordan øger jeg livskvaliteten?

Gennemslagskraft

  • Hvordan kan jeg sige fra og blive respekteret?

Stress

  • Hvad er det, og hvem er i risikozonen?

Hvilke faresignaler er der ved stress?

  • Hvordan forebygger jeg stress?

Livskvalitet

  • Hvad kan jeg gøre af enkle ting for at forbedre min livskvalitet?

Sundhed

  • Hvordan kan jeg fremme både min fysiske og mentale sundhed?

Overskud

  • Hvad kan jeg gøre for at få mere overskud i livet?

Kursusprogram

Deltagernes ønsker og behov er udgangspunkt for kursets program. Hvilke emner vi kommer ind på, hvor meget emnerne fylder og hvornår vi kommer ind på dem, afhænger af deltagernes behov og ønsker. Det følgende er et eksempel på, hvordan et program kan se ud.

Dag 1:

Kl. 9 – 12

  • Stress – ven eller fjende?
  • Stresssymptomer. Hvordan man selv kan være med til at styre stresspåvirkning?
  • Hvad kan vi gøre mere af for at takle og forebygge stress?

Kl. 12.45 – 16

At være herre i eget hus. Hvad består dit liv egentlig af? Du får bevidsthed om hvad der dræner og giver energi i dit liv. Vi laver en plan for, hvordan du kan implementere det som skaber meningsfuldhed i dit liv. Vi arbejder med dine grundlæggende rettigheder til at sige til og fra. Herunder assertionstræning. Evnen til at sige til og fra med en naturlig autoritet. Dagen afsluttes med en handleplan med konkrete tips og tricks til hvad i kan gå hjem at gøre anderledes.