Fokus på animationer i PowerPoint (København)

Hvordan kan du bruge animationer i PowerPoint til visuelt at fremhæve dit budskab uden, at animationerne tager fokus fra dit budskab? 

Animationer, der bliver brugt rigtigt, kan give liv til din præsentation, fastholde dit publikum, skabe visuelt overblik, og efterlade et gennemarbejdet og professionelt udtryk. Det er dog en fin balancegang, da for mange animationer kan få den modsatte effekt. 

På dette seminar kigger vi på, hvordan du får mere ud af dine PowerPoint præsentationer ved at bruge animationer. 

Seminarer

Seminaret henvender sig til dig: 

  • der ønske at illustrere sammenhænge via animationer
  • der ønsker at skabe mere levende og dynamiske præsentationer
  • der ønsker at anvende billeder mere end tekst
  • der ønsker at nytænke et eksisterende indhold

Målgruppe

Vores seminarer er tiltænkt dig, der hurtigt og effektivt vil have overblik over et afgrænset emne. 

Forplejning

Der vil blive serveret kaffe, te, sodavand og vand ad libitum både før start og i pausen. Ved formiddagsseminaret får du også en croissant før start, og på vores eftermiddagsseminar får du noget sødt eller frugt i pausen.

Tidsplan

Vores halvdags seminarer kører fra enten 9-12 eller 13-16. Et seminar består – som udgangspunkt - af to sessioner på hver 1 time og 10 minutter kun afbrudt af Q&A session og en kort pause.

  • Præsentation af konsulenten og seminaret.
  • Seminar del 1 af 2
  • Q&A 
  • Pause
  • Seminar del 2 af 2
  • Q&A
  • Næste skridt
  • Slut

Formen

Den store forskel på et seminar og et kursus, er at der ikke er hands-on opgaver på et seminar. Det er primært en-vejs-kommunikation fra konsulent til publikum. Hermed er der mere fokus på overblik end decideret læring gennem vekslen mellem teori og praktiske opgaver. 

Materiale

Du vil efter seminaret modtage en mail med relevante links til yderligere informationer

Firmahold

Seminarer kan bookes som firmahold. Et firmahold kan også afholdes på engelsk. Kontakt os for pris og yderligere informationer. 

Seminarindhold

Indledning 

Hvorfor anvende animationer?

Seminar del 1 af 2

I første del vil vi kigge på eksempler på anvendelse af animationer, hvordan disse oprettes, og hvad er det for nogle tanker, vi gør os omkring animationer.

  • Eksempler på præsentationer med animationer
  • Virkemidler og processer ved oprettelsen af præsentationer
  • Hvordan laver vi animationer?
  • Animation på billeder og objekter

Q&A

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i Q&A, men konsulenten skal overholde tidsskemaet, hvilket sætter en naturlig begrænsning i antallet af spørgsmål.

Seminar del 2 af 2

I anden del vil vi tage udgangspunkt i de klassiske punktopstillinger, og hvordan disse kan designes. Hvordan kan vi anvende fremhævning, og hvordan vi kan konvertere punktopstillinger til et mere grafisk udtryk?

  • Fremhævning og animation på punktopstillinger
  • Konvertering af punktopstillinger til grafik
  • Brug af animations- og valgrudepanelet

Q&A

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i Q&A, men konsulenten skal overholde tidsskemaet, hvilket sætter en naturlig begrænsning i antallet af spørgsmål.

Afslutning (næste skridt)

Vores seminarer altid indeholde et ”Næste skridt”, hvis relevant, efter den afsluttende Q&A session. Her vil vi kort komme ind på, hvad vil vi anbefale, at du gør, for at komme videre med emnet.