
Det lærer du
Mangler du redskaber til at strukturere din projektplanlægning, så kan et kursus i Project være vejen frem. Med et grundlæggende kursus i Project får du en indføring i Microsoft Project og programmets muligheder, og du vil efterfølgende være i stand til selvstændigt at planlægge, oprette, vedligeholde samt styre projekter med Microsoft Project.
På kurset arbejder vi målrettet med at indarbejde den praktiske arbejdsgang og hensigtsmæssige rækkefølge for projektoprettelsens forskellige faser i Project. Ved hjælp af projekteksempler gennemgår vi de forskellige muligheder for at indbygge opgaveafhængigheder og betingelser i Project, og vi lærer hvornår og i hvilke situationer, det bedst kan betale sig at anvende de forskellige værktøjer.
På kurset arbejder vi bl.a. med værktøjet ’tidslinie’, der giver dig et godt overblik og mulighed for at dele vigtige aftaler og deadlines. Samtidig lærer du, hvordan du med Project på en let og overskuelig måde kan håndtere de ændringer, der løbende opstår i ethvert projektforløb.
Kurset er til dig, der arbejder med Project 2013, Project 2010 eller Project som en del af Office 365.
Det får du
Før kurset
- Mulighed for at tale med en instruktør, der kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige kursus.
På kurset
- Undervisning af Danmarks mest erfarne instruktørteam i hyggelige og fuldt opdaterede kursuslokaler i centrum af København.
- Et kursus bestående af en vekslen mellem teori og praktiske øvelser. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du får tid til at arbejde med opgaverne i praksis, og derfor har vi altid fokus på hands-on i undervisningen.
- Et kursusmateriale, som du efterfølgende kan bruge som opslagsværk samt et opgavesæt, der understøtter kurset.
- Fuld forplejning, som inkluderer morgenmad, friskbrygget kaffe, te, frugt, sodavand, frokost på en italiensk restaurant på Gråbrødretorv, kage, slik, og naturligvis Wi-Fi til dine devices.
- Et kursuscertifikat med bevis på dine nye kvalifikationer.
Efter kurset
- Adgang til vores gratis hotline, som betyder, at du op til et år efter kurset kan ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål til de emner, der er blevet gennemgået på kurset.
- Vores unikke tilfredshedsgaranti, som er din tryghed for at få fuldt udbytte af dit kursus.
Få det optimale ud af kurset
Du behøver ikke at have erfaring med Project forinden, men det kan være en stor fordel at have kendskab til projektplanlægning, inden du deltager på kurset. Derudover anbefaler vi dig, at du møder op frisk og i god tid på kursusdagen, fuld af spørgelyst og mod på at lære, og så lover vi dig den bedst mulige kursusoplevelse.