Professional SCRUM Foundation (PSF)

Professional Scrum Foundations (PSF) kurset er et 2 dags kursus, hvor du lærer Scrum på en meget interaktiv måde. Kurset er en blanding af undervisning og øvelser, hvor du selv prøver at bruge Scrum til at bygge færdige produkter. Du lærer om de forskellige mekanismer, regler og roller i Scrum frameworket, og hvordan de passer sammen. 

PSF kurset er en effektiv måde at lære om Scrum, og hvordan man arbejder agilt i et Scrum team. PSF kurset giver også et fundament, som mere avancerede Scrum.org kurser, bl.a. Professional Scrum Master (PSM), bygger på. 

Med Scrum lærer du hvordan du og dit team sætter fokus på det som giver mest værdi - og hvordan I opbygger et motiveret og produktivt scrum team.

Målgruppe

Kurset Professional Scrum Foundations er særligt velegnet som grundig introduktion til Scrum, eller hvis man gerne vil genstarte en ikke optimal Scrum implementering. Ved flere års erfaring med Scrum, bør man overveje Professional Scrum Master (PSM) kurset.

Forudsætninger

Deltagerne forventes inden kurset at have studeret Scrum Guiden og taget den gratis Scrum Open test.

Indhold

  • Scrum teori og principper
  • Scrum Framework
  • Selvorganiserende Teams
  • Scrum Planning
  • Start med Scrum

NB! Der vil være praktiske eksempler og opgaver der skal løses i løbet af kurset, medbring derfor venligst egen bærbar PC.

Test og certificering

Kurset indgår i Professional Scrum serien og dermed også i certificeringsprogrammet hos Scrum.org, hvor deltagerne efter kurset får mulighed for at tage en online test. Hvis testen bestås, bliver man certificeret som Professional Scrum Master I. Test er inkluderet i kursusprisen.

Kurset afholdes i samarbejde med Peak Consulting.